Køb ikke en Bouvier

 

af Pam Green (c 1992),

Oversat af Mark Lysholm (juli 1998)

(Denne artikel, skrevet for mange år siden, er blevet en notorisk klassiker i Bouvier kredse. Den er blevet genoptrykt mange gange af klubber til brug i uddannelsen af vordende Bouvier ejere. Jeg giver min tilladelse til alle der ønsker det må, genoptrykke og udgive den, i håbet om, at skåne uskyldige Bouvier fra neglect og forladthed fra dem, der aldrig skulle have erhvervet en Bouvier i første omgang.)

Interesseret i at købe en Bouvier ?

Det må du være for ellers ville du ikke læse dette. Du har sikkert allerede hørt, hvor fantastiske Bouvierne er. Jeg synes dog, at du også skal høre, før det er for sent, AT EN BOUVIER IKKE NØDVENDIGVIS ER DEN PERFEKTE HUND FOR ALLE. Som race har den visse karakteristiske træk, som nogen synes er charmerende, men som andre finder ubehagelige og endnu andre synes er absolut utålelige.

Der er forskellige racer til forskellige behov. Der er over 200 forskellige hunderacer i verden. Måske vil du være bedre tjent med en anden race. Måske vil du være bedre stillet med en kat. Måske vil du være bedre stillet med en guldfisk, en papegøje, en hamster eller en stueplante.

Køb ikke en Bouvier hvis du "hovedsagelig" er tiltrukket af dens udseende

Den Bouvier, du ser i udstillingsringen er et resultat af mange timers vask og føn. Denne omhyggelige udførte skønhed er flygtig; et par minutters frihed, boltre sig på marken eller en spadsertur i regn, og hunden har sit naturlige udseende. En Bouviers naturlige udseende er en stor, uredt gårdhund, sædvanligvis med jord og smågrene, der sidder fast i den forpjuskede pels. Dens æstetik er at sammenligne med en uredt seng. Husk at racens hollandske øgenavn er "Viulbaard", hvilket betyder "beskidt skæg". En Bouviers sande skønhed findes i dens karakter, ikke i dens udseende. Der er mange andre racer, hvis naturlige skønhed langt overstiger Bouvierens. Nogle af de langhårede og flere at de korthårede racer er mindre afhængige af pleje, end en Bouvier. (se også afsnittet senere om pelspleje)

Køb ikke en Bouvier hvis du ikke vil dele dit hjem og dit liv med din hund

Bouvieren var avlet til at deltage i bondefarmiliens arbejde og til at tilbringe de fleste af dens vågne timer på arbejde med familien. Den trives med kammeratskab og den vil være, hvor du er. De har det bedst sammen med dig og i dit hjem, at gå sammen med dig, når du går ud. Medens de sædvanligvis kan finde sig i at være alene hjemme (helst med en hundelem, der giver adgang til en udendørs indhegning) bør de dog ikke overlades til baghaven eller en kennel. En hvalp forvist fra hjemmet vil sandsynligvis vokse op og blive asocial (angst og/eller ikke provokeret stridbar) ulydig og ulykkelig. Den kan meget vel udvikle tidsfordriv, såsom at grave eller gø, hvilket vil mishage dig og/eller dine naboer. En voksen hund, der således er forvist vil også være ulykkelig. HVIS du IKKE føler stærkt for, at du vil have din hunds venskab så meget som muligt, nyder at den sover i dit soveværelse om natten og deler dine sysler om dagen, bør du vælge en anden race, mindre knyttet til menneskeligt venskab. Ligeledes hvis dit arbejde eller andre forpligtelser forhindrer dig i at tilbringe megen tid sammen med din hund. Ingen hund er virkelig lykkelig uden kammeratskab, men flokhunde (pack hounds) er mere tolerante overfor det at være i kennel eller indhegning så længe, at de er i grupper på to eller mere. Et bedre valg vil måske være en kat, der er "eneboer" af natur.

Køb ikke en Bouvier, hvis du ikke er indstillet på at oplære (træne) din hund

Almindelig lydighed og hjemmets regler er IKKE en valgmulighed for en Bouvier. Som en absolut minimum må du lære den pålidelighed i at adlyde kommandoerne kom, dæk, stå, og gå ved din side uanset fristelse, både med og uden line. Du også må lære den at respektere hjemmets regler, f.eks. må den gå i møblerne? Må den tigge ved bordet? Hvad du tillader eller ikke tillader er ikke vigtigt, det er afgørende at du , ikke hunden, vælger hvad den må og ikke må. Og at du konsekvent overholder disse regler. Du forpligtiger dig til 8-10 ugers ugentlige lektioner på det lokale lydighedskursus og bruge en eller to gange dagligt (af 5-20 minutter) på hjemmearbejde. Efterhånden som den lærer kommandoerne må disse integreres i dens dagligdag, bruges når det er passende og håndhæves konsekvent. Unge Bouvierhvalpe er relativt lette at træne, de vil gerne behage, er intelligente og rolige af natur, med en relativ god opmærksomhedsradius. Når en Bouvier først har lært noget, vil den huske det. Din yndige, søde lille Bouvierhvalp vil vokse op til at blive en stor, kraftig hund med en høj selvhævdende personlighed og en målbevidsthed om at afslutte, hvad den har påbegyndt. Hvis den er vokset op med respekt for dig og dine regler, vil dens fysiske og mentale styrke arbejde for dig. Men hvis den vokser op uden regler og vejledning fra dig, vil den med sikkerhed lave sine egne regler og den fysiske og mentale kræfter vil ofte være i opposition til dine behov og ønsker. F.eks. vil den måske trække dig ned ad gaden, som om den var i slædehundekonkurrence; den vil måske tage mad fra bordet; den vil måske forbyde dine gæster at komme ind.

Denne træning kan ikke overlades til andre, f.eks. ved at sende hunden på "kostskole" fordi forholdet er bygget på respekt og lydighed er personligt mellem hunden og den, der træner den. Dette passer mere eller mindre på alle racer, men definitivt i stor udstrækning på en Bouvier. Medens du absolut behøver hjælp fra en erfaren træner, til at lære dig hvordan du træner hunden, er det dig selv som skal foretage selve træningen af din Bouvier. Efterhånden som hver lektie er lært skal resten af husholdningen (undtagen små børn) også arbejde med hunden og fastholde, at den også adlyder dem.

Mange af de Bouvier, der reddes fra internater viser klart, at de har fået lidt eller ingen træning, hverken lydighed eller opførsel i hjemmet; Selv om disse hunde reagere godt på denne træning, af deres redningsmand, er det sandsynligt at manglen på træning er den væsentligste grund til, at en Bouvier opgives.

Hvis du ikke har intentioner om at opdrage din hund, helst i hvalpestadiet, er det bedre for dig at få en mindre og mere underdanig race f.eks. en Shetland Sheepdog. En sådan hund behøver også træning, men med en lille smule træning når man længere med en sådan hunde, end man gør med en Bouvier. På den anden side, hvis dit mål med lydighedstræning er, at opnå stor succes på elite plan (IPO, BHP m.v.) skal du vide, at en Bouvier ikke er blandt det halve dusin racer, der er bedst egnet til dette. (Bouvieren kan med grundig træning være fortræffelig i konkurrencer som agility, foran vogn, spor, beskyttelse og hyrdearbejde.)

Køb ikke en Bouvier, hvis du mangler lederevner (selvhævdelse) eller personlighed

Hunde tror ikke på social ligestilling. De lever i et socialt hierarki ledet af en flokleder (Alpha). Alpha-hunden er sædvanligvis velvillig, kærlig og ikke tyraniserende overfor dens underordnede, men der er aldrig tvivl i dens sind eller i flokken, om at Alpha er chefen og at den laver reglerne. Uanset racen, hvis du ikke tager ledelsen, vil hunden gøre det før eller siden og med mere eller mindre ubehagelige konsekvenser for den detroniserede ejer. Som den utrænede hund, laver floklederen sine egne regler og påtvinger dem på andre i husholdningen med et dominant kropssprog og hård stirren, fulgt af snerren, så et slag eller et bid. Racerne er forskellige i deres måde at vise dominans på og individer indenfor en race er også forskellige. Bouvieren er en race med tendens til social dominans. Du må ikke tillade en Bouvier at blive din flokleder. Du behøver ikke have en personlighed eller manerer som en oversergent fra Livgarden, men du skal have roen, den stille selvsikkerhed og selvhævdelse som hos en succesfuld forældre (FORDI JEG ER DIN MOR, DERFOR) eller en attitude som en vellidt skolelærer. HVIS du tror det vil være svært for dig at udvise ro og overbevisende lederskab, så vælg en race, der er kendt for sin undergivne væremåde, såsom en Golden Retriever eller en Shetland Sheepdog, og husk, at bede opdrætteren om at vælge den mest underdanige hvalp i kuldet. HVIS hele ideen om at være "leder" afskrække dig, så hold dig helt fra at få hund. Katte forventer ikke lederskab. En fugl i bur eller en hamster eller fisk behøver ikke ledere eller regler.

Lederskab og træning er uløselig knyttet til hinanden; lederskabsevner hjælper dig at træne din hund, og træningen understreger hundens opfattelse af dig som Alpha.

Køb ikke en Bouvier, hvis du ikke sætter pris på afslappet kammeratskab og rolig hengivenhed

En Bouvier bliver dybt knyttet og hengiven overfor sin familie, men den bærer ikke "hjertet udenpå på tøjet". Nogle er iøjnefaldende reserverede, andre mere udadvendte, men få voksne er sædvanligvis overstrømmende demonstrative i deres kærlighed. De kan godt lide at være dig nær, sædvanligvis i det samme værelse, helst på en komfortabel hynde eller pude i et hjørne eller under bordet, bare for at "holde dig med selskab". Bouvieren elsker samtaler, kælen og kram, når du tilbyder det, men de er moderate, og ikke anmassende, i deres forsøg på at få opmærksomhed fra dig. De er følelsesmæssigt følsomme over for deres favorit menneske; når du er glad, stolt, vred eller tynget af sorg, vil din Bouvier straks opfatte dette og tro at den er årsagen. Forholdet til en Bouvier kan blive et forhold med meget modenhed, dybde og underfundighed; det er et forhold på et "voksen-til-voksen" niveau, skønt det absolut ikke vil være blottet for leg. Som hvalpe, vil de selvfølgelig være mere afhængige, mere legesyge og mere demonstrative.

Kort fortalt, Bouvieren er tilbøjelig til at være besindig og tankefuld, hellere end at være pjanket klovn eller spytslikker.

Forskellige racer bevarer, også som voksne hunde, en mere hvalpet og legesyg gemyt, f.eks. Australian Shepherd, Malamute, med flere.

Ganske mange er meget mere markant demonstrative og/eller klamrende afhængige som f.eks. Golden Retriever.

Køb ikke en Bouvier hvis du er kræsen med orden i dit hjem

Bouvierens tykke pjuskede pels og den forkærlighed for at plaske i vand og mudder gør den til en højst effektiv transportør af smuds ind i dit hjem, efterladende noget på dine gulve og tæpper og sandsynligvis også i dine møbler og på dit tøj. En Bouvier, der kommer ind efter nogle minutter udendørs på en regnvejrsdag, kan øjeblikkeligt forvandle et ulasteligt hjem til en svinesti. Dens skæg suger vand hver gang den drikker, noget af dette ryger dryppende af på vej over gulvet eller gennembløder dit skød (Der er selvfølgelig den mulighed at klippe skægget af og holde poterne glatbarberede året rundt, for at reducere uorden). Selvom det er sandt, at Bouvieren teoretisk set ikke fælder, vil soignering af hunden normalt resultere i "bolde" af udredte hår, der ruller rundt i huset, undtagen hvis du tager det direkte fra kammen til skraldespanden. Jeg vil ikke antyde, at du skal være doven eller en sjuskedorte for at bo lykkeligt med en Bouvier, men du må have den indstilling, at din hunds selskab betyder mere for dig end orden og du må indfinde dig med et mindre ulasteligt hjem.

Medens alle hunde, som alle børn, skaber mere eller mindre uorden i hjemmet, er næsten alle racer (undtagen Old English Sheepdog) mindre besværlige end Bouvien med hensyn til snavs og uorden. Basenji'en er måske den reneste, på grund af dens kattelignende væsen; men katte er endnu mere renlige og guldfisk laver sjældent uorden i huset.

Køb ikke en Bouvier, hvis du ikke kan lide ubehagelige lugte

Bouvieren er en af de mere "pruttende" racer. Medens omfanget og lugten af udslippet tildels afhænger af foderet, ved din næse det en halv time efter at den har spist. (Da perioden med det største "udslip" kun vare en halv til en hel time, vil det ikke være urimeligt, at lukke hunden udenfor i en indhegnet gård i denne periode). Bouviens pels kan, når den er fugtig, have tendens til at lugte ret sumpet. En våd Bouvier lukket inde i en bil eller et lille rum i huset, i en times tid, kan skabe en lugt som selv den mindst følsomme kan opfatte. Nogle mennesker synes, at Bouvierens skæg har en mærkbar ubehagelig lugt, selv når det er tørt eller forholdsvis ny redt. Bouvierens skæg har tilbøjelighed til at opbevare madrester, som hurtigt lugter modbydeligt, hvis skægget ikke vaskes regelmæssigt.

Næsten alle korthårsracer, på nær jagthunde og markhunde (olieret pels) Chesapeake, vil ikke i samme udstrækning anstøde din næse med deres almindelige krops/pels lugt. Jeg er sikker på, at mange andre racer er mindre "lugtende", men det er svært at få pålidelig information, da få ejere bryder sig om at diskutere dette emne.

Køb ikke en Bouvier hvis du har uvilje mod regelmæssig pelspleje

Den tykke stride pels kræver regelmæssig pleje, ikke blot for at se nogenlunde pæn ud, men også for at sikre hudens sundhed nedenunder og for at opdage, og fjerne rævehale, tæger og andre farlige angribere. På "kæledyrspleje" må du forvente at bruge 10-15 minutter om dagen, eller hver anden dag (f.eks. mens du lytter til musik eller ser fjernsyn) eller en halv time 2 gange om ugen. Selvfølgelig må du, hver gang Bouvieren går gennem burre, tidsler eller anden "pelshængende" vegetation, sandsynligvis bruge en time eller mere, for at råde bod på dette. I tæge sæsonen må du dagligt kikke efter tæger, under poterne og andre udsatte steder. Almindelig pelspleje kræver ikke det store kendskab, men det kræver tid og regelmæssighed. En kort, eller mellemkort, pels nedsætter væsentligt den tid, man skal bruge på pelsplejen, men den erstatter ikke regelmæssigheden. Udstillingspleje kræver stor dygtighed og væsentligt mere tid og arbejde eller dyr professionel hjælp.

Næsten alle Bouvier, der reddes fra internater, udviser effekten af mange måneders manglende pelspleje. Hvilket resulterer i massiv mattering af pelsen og forfærdelige filtre, nogle gange med urin og afføring cementeret ind i den bagerste del af hundens pels. Det ser ud som om, at uviljen mod at holde pelsen i mange tilfælde er grunden til, at hunden er forladt.

Mange andre racer kræver mindre pleje; kortpelsede racer kræver lidt. Rottweileren har temperament og personlighed som en Bouvier, dog kræver den kun lidt pelspleje.

Køb ikke en Bouvier hvis du ikke bryder dig om daglige fysiske udfoldelser

Bouvieren behøver motion for at opretholde hjertes og lungernes sundhed og bevare musklernes spændstighed. På grund af Bouvierens afdæmpet, afslappede, ofte dovne adfærd vil din Bouvier ikke selv motionere nok, med mindre du deltager eller du leger med den. En voksen bør have en morgentur på et par kilometer eller mere, hvor du går rask til, jogger eller cykler med hunden ved siden af, og en tilsvarende aftentur. For hvalpe, kortere og langsommere gåture, adskillige gange om dagen er bedste motion og renlighedstræning.

Alle hunde behøver daglig motion af større eller længere varighed og med afvekslende udfordringer. HVIS denne form for motion ligger udenfor din formåen, fysisk eller temperamentmæssigt, så vælg en af de mange små og energiske racer, der kan motionere sig selv i din indhegnede have/gård. De fleste Toy og terrier svarer til denne beskrivelse, men bliv ikke overrasket, hvis en terrier er tilbøjelig til at grave i jorden, eftersom det at grave et dyr ud, er det job de er opdrættet til. Katte kan motionere indendørs med en "mus i snor" legetøj. En hamster vil motionere sig selv i et trådhjul. Stueplanter behøver ikke motion.

Køb ikke en Bouvier hvis du tror at hunde skal løbe "frit"

Uanset om du bor i byen eller på landet, kan ingen hund uden fare løbe "frit" udenfor din indhegnede ejendom og uden din direkte overvågning og kontrol. Prisen for en sådan "frihed" er uundgåeligt skader eller død fra hundeslagsmål, fra biler, fra søen eller fra berettiget forbitrede naboer. Selvom bouvien er glad for sit hjem og mindre tilbøjelig til at strejfe end andre racer, er en Bouvier uden hegn bestemt til katastrofe. Som andre racer opdrættet til kreatur hyrdning, har de fleste Bouvier arvet et betydeligt hyrdeinstinkt, som er styrket og let omformet for at jage og fange et passende stort bytte. Den frit løbende, på landet boende Bouvier vil før eller siden opdage naboens kreaturer (får, køer, heste og fjerkræ) og reagere på sin arvelige indre trang til at jage og hærge en sådan besætning. Ifølge loven får en landmand næsten altid medhold i at dræbe en hund, der jager eller "plager" hans besætning. Næsten alle landmænd er hurtige til at reagere på dette. Bouvieren uden indhegning i byen vil sandsynligvis bruge sin arvelige hyrdeinstinkter på at jage joggere, cykler og biler. En velafrettet Bouvier kan fornøje sig med en begrænset og kontrolleret frihed på gåture uden snor sammen med dig i omhyggeligt udvalgte områder.

HVIS du ikke ønsker ansvaret for at begrænse og kontrollere din hund, så er der ingen passende hunde race for dig. En kastreret kat vil overleve under en sådan uansvarlig "frihed" længere end en hund, men dette vil til sidst føre til sorg. Et bedre svar til dem, der vil have et "frit" kæledyr vil være at lave forderpladser til vilde dyr, som du måske med tiden vil tolerere din tilstedeværelse.

Køb ikke en Bouvier, hvis du ikke har råd til at købe, fodre og pleje den

Bouvieren er ikke en billig race at købe, da et omhyggeligt opdræt baseret på temperament, træningsevner og fysisk sundhed (hofter specielt) ikke kan udføres billigt. Den tid opdrætteren bruger på hver hvalps "førskole" og socialisering er også kostbar. En "udsalgs" hvalp fra en "baghaveopdrætter" som uselektivt parrer to Bouvier, som nu tilfældigvis er af modsat køn, kan meget vel vise sig at blive meget kostbar med tanke på dårligt temperament, dårligt helbred og manglende grundlæggende socialisering. Modsat forekommer der nu og da en voksen eller ældre hvalp, til en rimelig pris, fra en desillusioneret opdrætter eller internat til hvem hunden var efterladt. De fleste af disse "brugte" Bouvier er i stand til at blive en fantastisk hund, for dig, hvis du vil træne den, lede og forstå den. Uanset prisen på din Bouvier - er den ikke billig at eje og opfostre. Da en Bouvier er en stor hund, spiser den relativt meget (behøver jeg at tilføje, hvad der kommer ind i den ene ende må komme ud i den anden). Store hunde er tilbøjelige til at have store dyrlægeregninger, da mængden af bedøvelse og det meste medicin er proportionalt med kropsvægt. Sterilisation eller kastrering, som koster mere for store hunde er en nødvendig udgift for næsten alle Bouvier, da det reducerer bekymringer for "nærhed" (parring), forhindrer alvorlige sygdomsproblemer senere hen og gør hunden til en mere behagelig kammerat. Bouvieren er disponeret for to tilstande, som kan blive kostbare at behandle: Hofteledsdysplasi og tarmslyng (bloat). Da tarmslyng måske kan være genetisk findes der ingen test, der kan forudsige dette og som kan bruges i opdrættet. Det bedste du kan gøre er ikke at fodre din hund før eller lige efter en anstrengende motion.

Professionel trimning, hvis du benytter dette, er dyrt. Et tilstrækkeligt sæt af "pelsplejeværktøjer" til hjemmebrug løber op i en pæn sum, men når det først er anskaffet vil det holde mange "hundeliv".

Til slut, det beskedne beløb du betaler for at deltage i almindelig lydighedstræning, er en vigtig investering i et harmonisk liv med din hund. sådanne "skolepenge" er ens for alle racer, selvom du måske skal lidt længere hjemmefra for at finde en træner, der er kompetent til at træne de mere frygtindgydende hunde, såsom en Bouvier.

De beskedne årlige udgifter til vaccination og forsikring, er lidt varierende alt efter hundens race og brug.

Alle hunde, uanset race og uanset hvor billigt de er købt, kræver et betydeligt beløb til opfostring og pleje, og er alle udsatte for store dyrlægeregninger. Ligeledes alle katte.

Køb ikke en Bouvier, hvis du vil have den "sidste nye største glubske dræber angrebs hund"

Skønt Bouvierens evne som personlig beskyttelseshund (vagt) og som politihund er blevet berettiget udbredt og i visse tilfælde dramatisk overdrevet, er Bouvieren ikke mere egnet til dette end så mange andre beskyttelseshunde. Heller ikke alle Bouvier er lige egnede, nogle er meget egnede og andre mere mindre egnede, mens mange har utilstrækkelige naturlige evner for den type arbejde. På grund af dens tilbage lænede gemyt er Bouvieren muligvis en smule langsommere til at reagere aggressivt på en trussel end de fleste andre beskyttelseshunde. Af samme grund er Bouvieren imidlertid lettere at kontrollere for føreren og noget mere villig til at undlade at bide eller holde op med at bide, når den får besked på det. Uanset race, før hunden, uden fare, kan blive trænet til beskyttelseshund, skal den have stor respekt for lederskabet fra sin fører og den skal være helt sikker i sin lydighedstræning. Lige så vigtigt er det, at den skal have et benhårdt stabilt temperament og den må også være "socialiseret" ude i samfundet, nok til at vide at de fleste mennesker er venlige og harmløse, så den senere kan lære at skelne de "onde" fra de "gode". Selv med sådan en hund, kræver sikker beskyttelsestræning mange hundrede timers dedikeret træning med fører, det meste under direkte træning og overvågning af en meget grundig ekspert. Vær venlig ikke at købe en hund til beskyttelsestræning undtagen du er absolut engageret og vil bruge den kolossale tid, det kræver. Og tal med din advokat og forsikringsselskab først.

Som en kontrast til den beskyttelses-trænede hund, som er trænet til at bide på kommando eller som en reaktion på overfald på dens fører, er den "afskrækkende" hund, som "fraråder" en eventuel tyv, voldtægtsforbryder eller overfaldsmand at gøre noget alene ved dens udstråling og holdning. Når en potentiel forbryder ser en sådan hund, bestemmer de sig for at finde et lettere offer et andet sted. Til et sådant job behøves blot en stor hund, der ser veltrænet ud og som ikke ser bange ud. Bouvieren passer fortræffeligt til denne rolle med dens mørke farver og pjuskede "bestiale" udseende, virker den frygtindgydende og frygtløs. Hvis hunden har lært at gø på kommando, f.eks. "Fido, pas på ham", hellere end "Fido, gø for en kage", kan denne færdighed forøge og underbygge denne "afskrækkende" hund.

Andre racer, som er ligeså egnede som beskyttelse eller afskrækning er Doberman, Rottweiler, Schæfer, Briard, Belgisk Hyrdehund, Tervueren og Malinois. Af disse, er de første 3 kendt i offentligheden som "politihunde" og er muligvis mere frygtet af de kriminelle end en Bouvier. Malamuten, skønt den ikke egner sig til beskyttelse, er ganske udmærket som "afskrækkende" hund på grund af dens ulvelignende fremtoning.

Køb ikke en Bouvier, hvis du ønsker en totalt ustridbar og ikke beskyttende hund.

De fleste Bouvier har en påståelig og selvsikker personlighed. Når den bliver konfronteret med en trussel, vil en ordentlig Bouvier mere klar til at slås end at flygte. Derfor kan den i visse situationer agere aggressivt, hvor andre racer vil trække sig tilbage. De fleste Bouvier har en tendens til at optræde aggressivt overefor uvedkomne på dens territorium (dit hjem) og svare igen på overfald af dens flok (dig og din familie). Uden træning og lederskab fra dig til at lede den, kan hunden ikke vælge korrekt, hvem skal den afvise og hvem skal den tolerere. Uden træning og lederskab kan den i værste tilfælde skade en uskyldig person, som vil sagsøge dig for alt hvad du ejer. Med god træning og lederskab fra dig, vil den være en meget værdifuld forsvarer for dit hjem og din familie. (se også bemærkningerne om stabilitet og socialisering, tidligere i artiklen)

HVIS du ikke føler behov for en påståelig og selvsikker hund eller du har den mindste tvivl om din formåen og vilje til at give den vigtige socialisering, træning og lederskab, så vælg venligst en af de mange racer, der er kendetegnet ved deres ikke udfordrende temperament, såsom en Sheltie eller en Golden Retriever.

Køb ikke en Bouvier hvis du ikke er villig til at forpligte dig for hele hundens levetid

Ingen hund fortjener at blive sat ud fordi dens ejere skal flytte til en lejlighed, hvor man ikke må have husdyr, eller fordi den ikke længere er en nuttet hvalp eller fordi den ikke voksede op og blev en skønhedskonkurrencevinder eller fordi dens ejer på grund af manglende lederskab og træning har tilladt den at blive en ulydig "ungdomsforbryder" med en repertoire af uønskede vaner. Udsigterne for et ansvarligt og kærligt andet hjem for en "brugt" hund er aldrig særlig lyse, men de er specielt mørke for en stor, pjusket dårligt opdraget hund. En Bouvier sat af i et internat har næsten aldrig en chance for at overleve, undtagen hvis den er så heldig at en decideret Bouvier-redningsmand får øje på den. Udsigterne for adoption af en yngre, veltrænet og velplejet Bouvier, hvis ejer søger hjælp i den nærmeste Bouvier-Klub eller redningsgruppe er ret gode, men en ældre Bouvier har formindskede chancer. Søg altid hjælp hos opdrætter eller Bouvier-Klub, hvis du bliver alvorligt eller har en anden lige så god grund for at søge et adoptionshjem eller hvis du har svært ved at træne din Bouvier, så dine problemer med dette kan blive løst. Husk også at lave et testamente, hvis du ikke overlever din hund eller lav aftaler med din familie, for at sikre den fortsatte pleje eller adoption af hunden.

En Bouviers levetid er fra 10 til15 år. HVIS dette for dig lyder til, at være alt for længe, at give en utvetydig loyalitet til din Bouvier; så anskaf dig ikke én. Og da de fleste hunde har en forventet levetid ligeså lang eller længere. Lad overhovedet være med at anskaffe hund.

Konklusion

HVIS de foregående "dårlige nyheder" om en Bouvier ikke har "drejet" dig væk fra racen, så værsgo' FÅ DOG EN BOUVIER. De er på alle måder ligeså pragtfulde, som du har hørt.

Når du køber en hvalp, så husk at købe hos en "ansvarlig" og "kyndig" opdrætter, som prioriterer avl på egenskaber som sundt temperament og evnen til at træne, samt på sundhed. En sådan opdrætter vil interviewe og oplære potentielle hvalpekøbere grundigt. En sådan opdrætter vil altid stå til rådighed med råd og vejledning i hele hundens levetid og vil insistere på at få hunden tilbage, hvis du ikke kan beholde den.

Imidlertid, som et alternativ til at købe en Bouvier hvalp, vil du måske seriøst overveje, at adoptere en "reddet" Bouvier. Uanset dens tidligere ejeres ansvarlighed har næsten alle "reddede" Bouvier bevist at de hurtigt bliver resocialiserede og kan blive fantastiske familiehunde for ansvarlige og kærlige mennesker. Mange, der "redder" en hund, er dygtige trænere, der evaluerer hunden inden de finder nye hjem til den, og som fortsat står til rådighed med råd og vejledning bagefter. Kontakt Bouvier-klubben eller Bouvier-opdrættere for få oplyst hvem, der foretager "redningsarbejde"

Efterskrift

Jeg skrev denne artikel for 10 år siden. Den er siden blevet en "klassiker" indenfor Bouvier-litteratur og er genoptrykt mange gange. Siden da har jeg brugt 5 år i Bouvier-redningstjenesten, personligt reddet, bragt på fode og placeret 3 til 4 hunde om året og været behjælpelig med andre. Der har været minimalt behov for revidering i denne nye udgave.