Bouvien stammer oprindeligt fra Flanderen,
Frankrig-Belgien.
Oprindeligt blev racen brugt som kvægdriver, som trækhund eller til at drive smørkværnen.
Med moderniseringen af landbruget blev der ikke længere behov for den slags arbejde, og Bouvier Des Flandres blev herefter først og fremmest anvendt som vagthund på gårde og større ejendomme, men også som forsvars- og
politihund – som den stadig anvendes som i visse lande.
Dens fysiske og karaktermæssige egenskaber, dens fortrinlige
sporsans, dens initiativ og intelligens gør den velegnet til brug som sporhund og meldehund.
I dag anvendes Bouvieren primært som
familiehund, hvor der arbejdes med den inden for brugshundesporten, agility, spor og lydighedstræning indenfor de forskellige programmer (DKK og DCH m.fl.).
Bouvierens kort byggede og kompakt krop anbragt på knoglekraftige og muskuløse ben giver den indtryk af styrke, men uden at virke klodset eller grov. Dens ildfulde blik røber intelligens, energi og dristighed.
Af temperament er den rolig, præget af velovervejet mod og frygtløshed.
En Bouvier skal have harmoniske proportioner,
der giver den en fri, let og stolt bevægelse. Skridtgang og trav er racens naturlige gangarter, men man træffer også pasgængere.
Bouvierens pels er rigelig og fyldig. Yderpelsen danner sammen med den tætte underuld et beskyttende dække. Pelsen skal føles grov, tør og mat, let pjusket , men aldrig uldagtig eller krøllet. Bouvieren
har et groft og fyldigt skæg der giver racen det barske udtryk.. Farven er sædvanligvis brindlet, grå eller fauwn (lys med sorte spidser).
En Bouvier kræver pelspleje, en grundig børstning mindst en gang om ugen, samt trimning/klipning med jævne mellemrum. For at gøre den daglige pelspleje nemmere anbefales det at lade din bouvier trimme/klippe med
højst 3 måneders mellemrum. Hvis du vil bruge din Bouvier til udstilling kræver dette naturligvis trim/klip op til hver udstilling og også i mellemtiden for at holde dens pels i ordentlig "kondition".